Det er sundt at sige det!

Jer som arbejder i det danske sundhedsvæsen!
Vi vil ikke bare tale om jer. Vi vil tale med jer!
Giv os input til, hvilken sundhedspolitik vi skal føre.
Gå med i sundhedspanelet!

Hvorfor et Sundhedspanel

HVORFOR ET SUNDHEDSPANEL?

Vores hospitaler og sundhedsvæsen er genstand for konstant debat i medierne, og inde på på Christiansborg taler vi hele tiden om jer, de ansatte. Om sygeplejersker og læger. Om sosuer og jordemødre. Om alle jer der hver dag gør en kæmpe forskel i vores sundhedsvæsen.

Vi vender bøtten: Frem for at tale om jer, vil vi tale direkte med jer!

Men vi ved, at vi ikke bare kan udvikle nye tiltag og planer alene, langt borte fra jeres dagligdag. Det er jo jer, som er eksperterne. Ikke os inde på Christiansborg eller regnedrengene i Finansministeriet.

Vi har derfor gjort noget utraditionelt. Vi vil ikke bare snakke om jer, men høre: Hvad har du på hjertet? Og ikke bare jer som vi normalt taler om, men også jer som Christiansborg sjældent nævner. Med dig som er rengøringsassistent, portør eller bioanalytiker - og så har vi sikkert allerede misset nogen - men jer vil vi også gerne tale med!

Skal vi sikre et sundt sundhedsvæsen, er vi nødt til at gøre det sammen!

Lad os sætte en stopper for de overdrevne dokumentationskrav og evindelige sparerunder. Lad os sammen kæmpe for, at du har tid og mulighed for at koncentrere dig om dit egentlige arbejde. Fortæl os, hvilke problemer, du oplever i din hverdag og giv os dine input til den politik vi skal føre på sundhedsområdet. Så lover vi at gøre vores bedste for, at dine input bliver afspejlet i vores politik.  

Gå med i Enhedslistens sundhedspanel. For vi kan ikke gøre det som et enkelt parti alene.

Vi kan ikke love at vi vinder. Men vi kan love at vi vil gøre forsøget.
Hvis vi er mange nok, så kan vi gøre en forskel!

Det lover vi,
Enhedslisten